Flow hive bier

Foråret er på vej i bigården

Nu er det endelig ved at være tid. Eller – det vil nogle biavlere måske ikke mene. Der er jo mindst lige så mange måder at drive biavl på som der er biavlere.

Vi begynder at fodre vores bier så snart vejret tillader at vi går i dem. Vi drivfodrer dem for at bygge dem op til store familier som står klar når rapsen blomstrer. Derfor holder vi – i vinterens sidste uger – skarpt øje med vejrudsigten. Fordi så snart vi har +8-10 grader, solskin og en vindstille dag, så starter vi på fodringen.

Vi glæder os. Til et glædeligt gensyn med vore bi-damer. Til at komme igang med sæsonen igen. Til frisk, flydende honning og til arbejdet med at klargøre honning til vores kunder.

Jeg har fundet en video fra April 2022 hvor de søde bi-piger kommer hjem fra “arbejde”. Familien boede i et af vores Flow Hive bistader. Dem er vi rigtig glade for. Bierne kan godt lide at bo i dem. Træet dufter dejligt og det er let for bierne at lande på brættet ude foran.

Bierne vender hjem til deres flow hive. Den er placeret midt i vores klassiske, danske frugthave.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv